Fem leverandører prækvalificeret til Kommunernes Ydelsessystem

KOMBIT offentliggør navnene på de prækvalificerede leverandører til den kommende løsning.

Efter gennemgang af de modtagne ansøgninger om prækvalifikation i forbindelse med udbuddet af Kommunernes Ydelsessystem, har KOMBIT taget endnu et stort skridt på vejen mod monopolbrud.
 
På grundlag af udbuddets opstillede kriterier har KOMBIT besluttet at opfordre fem virksomheder til at deltage i udbuddet og afgive tilbud.
 
De fem prækvalificerede leverandører er:
 
• CGI Danmark A/S
• CSC Scandihealth A/S
• EG A/S
• KMD A/S
• Netcompany IT and Business Consulting A/S

Som en konsekvens af, at regeringen og KL er blevet enige om at flytte myndighedsansvaret for fleksydelse, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp og delpension til UDK, er kravspecifikationen revideret, således at krav og funktionalitet tilknyttet disse ydelser ikke indgår i udbudsmaterialet.

Med prækvalifikationen følger projektet planen i forhold til KOMBITs overordnede tidsplan for monopolbrud.
 
Kontraktindgåelse forventes ultimo 2014.